Format: Dokument Dato / Date: 1823 (faksimilieutgave 1960) Kunstner / Artist: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825) Sted / Place: Helge gård i Stod, Steinkjer

Wikipedia: Lorentz Diderik Klüwer (1790 - 1825)

Steinkjerleksikonet: Helge (fornminneområde)

Wikipedia: Stod

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Klüwer, Lorentz Diderich: Norske Mindesmærker (1823) [F22621]

Stod.

No. 23 og 24.

Da Oldminderne ved Gaarden Helge ikke kan beskrives saa tydelig, at Enhver, der ei har Leilighed at tage dem i Øiesyn, tilfulde kan gjøre sig Idee derom, saa har jeg optaget et Kart derover:

a og b. ere de i No. 24 afbildede Bautastene, som begge ere paa 3 Tommer nær lige høie, 9 1/2 Alen den vestre; a er firkantet, 3/4 Alen bred og tyk; den østre,

b, derimod har Tiden virket mere paa, saa den flere Steder er bleven tynd.*

[* Midt imellem disse Stene har forhen staaet en Mindre, som nu er borte.]

c Et Dommersæde, bestaaende af en Steen i Midten, der ovenpaa er afsleben og dannet til et mageligt Sæde, og 9 Stene udenom, hvoraf 1 er forrykket fra dens Plads.

d. Fire meget svære rundagtige Stene, hvoraf den ene er 5 Alen lang og 3 Alen tyk.

e. En Muur, omtrent 1 Alen høi, med en Aabning i Midten, der er forsynet med tvende Steenstolper. Forresten er den oplagt af middelmaadige Kampestene (Løftinger, d. e. saa meget som en voxen Karl kan løfte eller bære.)

f. En liden lav Offerhoug, hvor de trende Steenfødder under Offerbordet endnu sees. Heri er fundet en Metal-Urne og nogle Offer-Instrumenter.

g. Tvende flade firkantede Pladse, belagte med fire Rader Kampestene.

h. Helges-Hougen.

i. Orms-Hougen.

k. Her staaer den aftegnede Steen, q.

l. En liden Houg med en omfalden Steen paa, r. Hougene m. n. og o ere tillige med Helges- og Ormshougen opkastede af meget svære Kæmpestene, og have samme Dannelse.

p. Er en af Kampestene ophøiet og belagt Vei, der har gaaet mellem Helges- og Ormshougene.

Paa det til No. 23 føiede Situations-Kart, sees Omegnene af Helge, fra Reinsvandet til Steenkjær-Fjorden.

Efter al Sandsynlighed har denne Fjord i de ældre Tider gaaet under Gaardene By, Helge, Rise, Gjelvold og Schefte, gjennem et Sund mellem gamle Steenkjær og Hegges-Bakkerne, hvor nu Elven løber; og saaledes har da Helge ligget tæt ved Søen (den i No. 23 afsatte Muur, e, maae i dette Tilfælde have gaaet lige ned i Flodmaalet, eller høieste Flod), ligesom Thingstedet ved Hegge, og gamle Steenkjær, da disse Steder, paa en ubetydelig Forskjel nær, ligge lige høit over Søen. Til ydermere Beviis herfor kan jeg anføre: at der ved Gravning, overalt i det lave Land, mellem de nævnte Gaarde, til en vis Høide, er fundet Muskelskaller og andre Søproducter, henved 2 til 3 Alen ned i Jorden.

Efter de gamle Sagn, skal en Kong Helge være begraven i Helgeshougen, af hvem Gaarden ogsaa har faaet Navn. Dette kan vel være muligt; men her synes formeget gjort for een Mand, hvorfor Hr. Pastor R. P. Drejer, som fulgte mig paa Reisen til dette Sted, derom gjorde følgende Slutning:

Helge formoder han har været Samlingsplads for een eller flere Bygder, hvor Folket kom sammen for at helge, *)

[* Dette Ord bruges endnu overalt i Trøndelagen.]

eller holde Helg, d. e. øve deres Gudsdyrkelse, bivaane Thing og Rettergang; hvorfor Stedet ogsaa maa have havt flere Offerhuse.

Paa Gaarden By ere de komne sammen for at drive Kjøbmandskab, holde Marked, og Rein kunde have Navn af deres medbragte Reinsdyr, som de der paa Bjergene have sluppet og fodret.